Gelænder/værn
Wood-ways.com har udviklet en bred vifte af forskellige typer af værn. Fælles for dem alle er, at de udføres med sunde detaljer i en meget høj kvalitet. Værnene udføres individuelt efter kundens ønsker og behov i f.eks. hårdttræ, stål, wire eller lignede materialer.
Værnet skal først og fremmest give tryghed, derfor kan alle vores værn modstå vinkelrettede enkeltkræfter på 1,0 kN/m jf. kravene fra Vejdirektoratet.
Værnet er med til at understrege broen og har derfor en stor visuel betydning for den færdige konstruktion. Lad os derfor få en god snak om, hvilket værn der vil passe godt til din bro, ligesom vi gerne deltager i udviklingen og produktionen af nye spændende løsninger af værn.
I et smart og indbydende look tilbydes værnet monteret skråtstillet i en udadgående vinkel. Herved forøges afstanden imellem håndlisterne, således at man naturligt kan benytte hele broens bredde uden at komme i konflikt med værnet, hvilket får broerne til at føles markant bredere.
Det er muligt, at få indbygget lys i broerne. Dette kunne være udført med uplight-lamper monteret i dækket, således at der i de mørke stunder kastes en lysende glød på værnet. Dette gennemføres med miljørigtige 1,2 watt diodelamper.