Træstier forlænger oplevelserne helt ude i skoven
Hos Wood-ways.com tilbyder vi naturlige løsninger med spændende detaljer, som giver naturen flere anvendelsesmuligheder.
Igennem de seneste år har vi hos Wood-ways.com deltaget aktivt i produktion og opsætning af træstier, træbroer og platforme i træ, der er med til at fremhæve miljøet og de grønne løsninger. Flere og flere kommuner har desuden valgt træstier som den naturlige løsning i etablering af naturstier, der med kreative løsninger er til glæde for de mange, der nu aktivt kan bruge naturen året rundt.
Vi holder til i Skanderborg, men distancen er ikke en hindring for os og vi hjælper gerne hvad enten det drejer sig om projekter i Odense, Aalborg eller andre steder i Danmark.
En træsti eller en vandresti bliver integreret i den eksisterende natur, hvor der er taget miljømæssige hensyn til både træer, skov og dyreliv, som forbliver en del af oplevelsen. Vi har stor erfaring i at arbejde i beskyttede områder, hvor der skal tages særlige hensyn. Med en særlig ekspertise, hvor vi arbejder os ud i terrænet, kan vi etablere træstier i stort set ufremkommelige områder, fx en vådområdesti.
Information om etableringen af træsti
Vores træstier udføres ca. 30 cm over terræn, således at der kan sikres dyre- og faunapassage under træstien. En træsti udføres på nedrammede FSC-certificerede Robinia-stolper. Nedbringningen af stolperne udføres med egnet rammemateriel til sikring af stolpernes bæreevne. Vores træstier er dimensioneret for en nyttelast på 500 kg / m2.
I saddelhak på stolperne fastboltes vandrette bærebjælker som underlag for tre langsgående vanger. Dækket fastgøres med to rustfri stålskruer i hver af vangerne. Der monteres fugtspærre mellem vanger og dækplanker. Dækplankernes overside udføres med skridsikring. Bærebjælker, vanger og dækplanker udføres af egnet FSC-certificeret tropisk hårdttræ. Vores træstier kan eventuelt leveres med et lavt fodværn.
Vi gennemfører projekter i hele landet
Hos Wood-ways.com har vi sammen med kommuner, Naturstyrelsen og mange andre interessenter gennemført naturgenopretningsopgaver over hele landet. Vi har bygget et større antal egetræsbroer i forbindelse med, at Varde Å er blevet lagt tilbage til det oprindelige å-løb. Vi har gjort Uldum Kær til et område, hvor man kan færdes på kryds og tværs af Gudenåen. Vi har forbundet en lang række byer med træstier for kommunerne i Silkeborg, Middelfart, Aarhus, Esbjerg og mange flere.